Omega Seamaster 166.002, varianter, datering og købsråd

Omega Seamaster 166.002 er et automatisk dato-ur på 34-35 mm, bedst valgt i stål med en ærlig sølvskive og et kaliber, der passer til helheden.

Seamaster 166.002 hører til blandt Omegas kompakte, automatiske dato-ure fra 1960'erne. Eksemplarer fra 1965-1967 kombinerer en sølvskive og et indrammet datovindue med enten kaliber 562 eller 565, mens urkassen måler 34 eller 35 mm uden krone. Det har mere karakter til hverdagsbrug, end det lige så afdæmpede Genève-navn antyder, men glider stadig ubesværet ind under manchetten.

Stål er det oplagte valg frem for en urkasse med 40-mikron guldbelægning. Belægningen kan slides varigt igennem på udsatte kanter, mens en stålkasse kan bevare et harmonisk udtryk trods almindelig brug. På de vintage Omega Seamaster 166.002, vi har haft i hænderne, betyder skiveskader og forkerte kombinationer mere end én millimeters forskel i diameter.

Samlerguide til Omega

Reference

166.002

Model

Seamaster

Kendte produktionsår

1965-1967

Urkassens diameter

34-35 mm uden krone

Kendte materialer til urkassen	Rustfrit stål eller 40-mikron guldbelægning med bagkasse i rustfrit stål
Værktype	Automatisk
Kendte kalibre	562 og 565
Kendt antal sten	24 sten
Skive og dato	Sølvskive med indrammet datovindue klokken 3
Detalje på bagkassen	Hippocampus-medaljon

Varianterne i overblik

Referencen findes i mere end én specifikation. Et ståleksemplar fra 1965 havde kaliber 562 i en urkasse på 34 mm, mens et stålur fra 1967 kombinerede kaliber 565 med en urkasse på 35 mm. Sølvfarvede sunburst-skiver, påsatte facetslebne timemarkeringer og et indrammet datovindue klokken 3 går igen, men markeringerne varierer. Der findes både rene stavindeks og skiver med påsatte arabertal.

Hvis skivens kvalitet og urkassens skarphed er ens, er ståludgaven med kaliber 565 at foretrække frem for en guldbelagt udgave med kaliber 562. Det gør ikke det ene kaliber mere korrekt end det andet. Vurderingen skyldes den varige risiko for slid på den 40-mikron belagte urkasse og stålets større visuelle alsidighed. Et helstøbt ur med kaliber 562 og en renere skive står stadig stærkere end et beskadiget eksemplar med kaliber 565.

Typiske problemer

Skader på skiven har størst betydning. Sølvflader kan få pletter, og viserne kan oxidere kraftigt, selv når de påsatte detaljer stadig er tydelige. En jævnt ældet overflade kan kaldes patina, mens koncentrerede misfarvninger, forstyrret tryk eller en ommalet skive er skader. En original Omega-serviceskive er noget andet end en ommalet skive, men ingen af delene bør beskrives som urets oprindelige skive.

Belagte urkasser slides først igennem ved horn og andre udsatte kanter, og et almindeligt eftersyn kan ikke genskabe det oprindelige lag på 40 mikron. Stål undgår dette problem, men polering kan stadig give bløde horn og udviskede kasselinjer. Glas og kroner er sliddele, mens Hippocampus-medaljonen kan miste skarphed gennem brug eller polering. Uden dateret dokumentation er værkets servicehistorik ukendt, uanset hvordan det præsterer på en gangmåler nu.

Det bedste udgangspunkt

Begynd med en urkasse i stål, en letlæselig sølvskive og et værk, hvis kaliber stemmer med resten af uret. Står valget mellem et skarpt eksemplar på 34 mm med kaliber 562 og et blødpoleret på 35 mm med kaliber 565 i samme standsklasse, så vælg den skarpere urkasse. Én millimeter ændrer mindre på håndleddet, end afrundede horn ændrer hele referencens karakter.

Det stærkeste brugte Omega Seamaster 166.002 er ikke nødvendigvis det, der ser renest ud. En original skive med lette pletter og oxiderede visere kan være et mere redeligt valg end en skinnende ommalet skive, når skaderne er tydeligt beskrevet, og delene danner en tidstypisk helhed. Vælg det ærlige stålur frem for guldbelagt glans eller uforklarlig perfektion.

Datering af dette ur

Serienummerinterval / kaliber	År	Note
22000000	1965	omtrentligt, plus/minus 1-3 år
24000000	1966	omtrentligt, plus/minus 1-3 år
25000000	1967	omtrentligt, plus/minus 1-3 år

Dateringsdata kommer fra vores afkodningstabeller; årstallene er omtrentlige.

Afkod dit serienummer med vores gratis opslagsværktøj

Hvad du skal tjekke, før du køber

Skive og datovindue: En kendt 166.002-skive er sølvfarvet, også med sunburst-finish, og har påsatte timemarkeringer samt et indrammet datovindue klokken 3. Både påsatte stavindeks og arabertal er dokumenteret, så tryk og detaljer skal vurderes som én samlet konfiguration.
Visere og skivens aldring: Kendte eksemplarer har facetslebne visere, og oxidation kan være synlig på metalfladerne. Lyse udskiftningsvisere mod en plettet skive beviser ikke i sig selv, at uret er et franken-ur, men forskellen kræver en klar serviceforklaring frem for en påstand om fuld originalitet.
Bagkasse og urkassens metal: Bagkassen bærer en Hippocampus-medaljon. Både stålkasser og urkasser med 40-mikron guldbelægning og bagkasse i rustfrit stål er dokumenteret. Tab af belægning ved hornene og en svag medaljon viser slid eller polering, ikke eftertragtet patina.
Sammenhæng i værket: De automatiske kalibre 562 og 565 kendes begge i reference 166.002. Kaliberet skal vurderes sammen med urets dato og øvrige konfiguration, da et ægte Omega-værk ikke i sig selv udelukker et sammenført ur eller et franken-ur.
Tegn på ommalet skive og serviceskive: En renoveret skive kan have tryk, der ikke stemmer med den kendte sølvflade, de påsatte detaljer og det indrammede datovindue. En ægte serviceskive fra fabrikken er ikke en ommalet skive, men den er stadig en udskiftningsdel og skal skelnes fra en original skive.