Omega Genève 162.0010, den pudeformede reference fra 1970'erne

Reference 162.0010 opdeles først efter kassemateriale og dernæst efter urskive. Eksemplarer i rustfrit stål findes med blå eller sølvfarvet sunburst-urskive, mens den guldbelagte kasse er kombineret med champagnefarvet sunburst og påsatte guldfarvede timemarkeringer med sorte indlæg. Den blå ståludgave har påsatte sølvfarvede markeringer, mens den sølvfarvede ståludgave har sorte.

Den blå stålvariant står stærkest. Den fremhæver pudekassens skarpe geometri, undgår den permanente risiko for slidt belægning og giver sunburst-finishen den tydeligste farvekontrast. Står valget mellem et rent blåt eksemplar i stål, en plettet sølvfarvet urskive eller en poleret guldbelagt kasse på samme niveau, er det blå stålur det bedste køb.

Urets kvalitet afgøres især af urskiven og derefter af pudekassens definition. En ren sunburst-overflade fortjener en højere vurdering, fordi pletter ikke kan fjernes ved almindelig service, mens en renoveret urskive helt mister fabrikkens finish. Caliber 565 går igen i de kendte eksemplarer og understøtter derfor helheden uden at skille én urskivevariant fra en anden.

Med 31 mm eller 32 mm uden krone bærer 162.0010 mindre, end den kvadratiske kontur først antyder. Pudekassen fordeler sin visuelle tyngde ud mod fire hjørner og giver dermed mere nærvær end et rundt ur med samme nominelle bredde, uden at uret bliver stort.

De påsatte stavmarkeringer gør de blå, sølvfarvede og champagnefarvede sunburst-urskiver lette at aflæse, også når finishen skifter karakter i lyset. Proportionerne fungerer under en skjortemanchet, men den geometriske kasse signalerer 1970'erne langt tydeligere end en klassisk rund Genève. Forventer du moderne fylde på håndleddet, vil referencen føles kompakt. Søger du derimod et mindre automatisk ur med en markant tidstypisk form, er netop kompaktheden en del af pointen.

Skader på urskiven er den dyreste fejl. Sølvfarvede sunburst-urskiver kan have tydelige pletter og misfarvning, og en ny overflade erstatter den oprindelige metalliske finish med en renoveret urskive, som normalt påvirker samlerværdien mere end udgiften til mekanisk service. En original serviceurskive er noget andet end en renoveret urskive, men ingen af dem bør beskrives som urets oprindelige urskive.

Guldbelagte kasser rummer et andet uopretteligt problem. Når laget på 20 mikron er slidt igennem ved hjørner eller horn, kan almindelig service ikke føre det tilbage til den oprindelige stand. Gentagen polering udvisker desuden pudekassens kvadratiske profil og afrunder overgangene. På stål er almindelige brugsspor derfor at foretrække frem for bløde kanter, fordi den oprindelige geometri stadig er tydelig.

Caliber 565 bør vurderes ud fra den aktuelle funktion og dokumenteret arbejde, ikke en udokumenteret påstand om service. Servicehistorikken er ukendt, medmindre papirer fastslår den, og uden dokumentation bør man undgå gætterier. Mellem et ståleksemplar med ren urskive og skarpe kasselinjer og et blankere ur med pletter eller udviskede kanter er det første klart at foretrække.