Rado Marco Polo: Det skal du vide før køb

De eksemplarer, vi har haft mellem hænderne, placerer Marco Polo i perioden 1970 til 1974, men modellen findes med flere tydeligt forskellige urskivelayouts. Nogle ure har en traditionel datovisning, mens andre placerer en lodret dag-datovisning ved klokken seks. En tredje version kombinerer rød datovisning med det roterende anker ved klokken ni, hvilket giver urskiven en markant anderledes balance.

Stål er det tryggere kassemateriale, fordi ridser og polering kan vurderes direkte. Guldbelagte kasser skaber en varmere kontrast til sølvskiven, men gennemslidning ved horn og kassehjørner kan ikke fjernes ved et almindeligt service. Står urskiverne lige, er ståludgaven normalt det stærkere køb. Står valget mellem en skarp guldbelagt kasse og en hårdt poleret stålkasse, er standen afgørende.

Med 36 mm uden krone bærer Marco Polo større end et rundt ur med samme angivne diameter. Den pudeformede eller tonneauformede kasse fører den visuelle bredde helt ud i hjørnerne. Påsatte facetslebne timemarkører og sølvfarvede overflader med solslibning eller lodret børstning skifter karakter i lyset, mens den brede kasse giver mere nærvær end et klassisk selskabsur.

Det automatiske værk gør Marco Polo velegnet til jævnlig brug, og de enkle udgaver med sølvskive er fortsat lette at aflæse. Den lodrette dag-datovisning gør området ved klokken seks mere kompakt og passer derfor bedst til den, der vælger modellen for dens tydelige 1970'er-design frem for fuld symmetri. Kasseformen glider fint under en manchet, men forsvinder ikke på håndleddet som et lille rundt ur.

Skader på urskiven har størst betydning. En omlakeret skive kan udviske den oprindelige solslibning eller lodrette børstning, forrykke forholdet mellem de påsatte timemarkører og resten af layoutet eller placere det roterende anker forkert. En ægte serviceskive er stadig en fabriksudskiftning, ikke den skive uret forlod Rado med. Vurder derfor tryk, overflade og påsatte dele som én samlet komposition frem for at gøre en enkelt detalje til bevis.

Kasser slides forskelligt alt efter materiale. Polering blødgør hjørnerne og udvisker de skarpe overgange, mens guldbelægningen typisk slides igennem først ved udsatte horn og kassehjørner. Udskiftede kroner, forkerte kalenderdele, trætte automatiske værker og uoverensstemmende visere kan skabe et frankenur, selv når alle komponenter er ægte Rado. Fakturaer kan dokumentere tidligere arbejde. Uden dem kan man kun forsvare en vurdering af værkets aktuelle funktion.